Skal vi grine eller græde?

Skal vi grine eller græde? Hvordan skal vi reagere - ignorere det eller starte en diskussion? Skal vi være lige glade? Skal vi tage det til os? Skal vi stoppe med blogge, eller lade være med at tage billeder? 

En anonym kommentar kan ødelægge ens dag, eller få en til at grine. En anonym kommentar kan være årsagen til en ødelagt drøm. En anonym kommentar kan være årsagen til tåren på din kind, eller såret på din hånd. En anonym kommentar kan føles så betydningsfuld, eller så ligegyldig. 

Vi har i gennem lange perioder fået kommentarer på vores indlæg, lignende disse overstående kommentarer. I starten føltes det som om vi ikke gjorde noget rigtig. Jo mere succes vi fik, jo mere gjorde vi forkert. Vi var i perioder bange for, eller havde ikke lysten til at udgive indlæg af årsag til disse kommentarer. Men med tiden bed vi det i os. Vi har valgt at ignorere kommentar som disse. I stedet græde over det, grine. Vi har valgt at fokusere på alle de positive kommentarer vi får (forresten TAK!). Men nogle dage kunne man få så dårlig smag i munden over disse kommentarer. Det kan godt være, at i anonyme sagde i havde ondt af os. Men vi har simpelthen så ondt af jer. At i kan få jer selv til, at skrive sådan noget lort, skabe en så dårlig stemning og såre folk med de ord i skriver. Det har vi ingen respekt for. Vi vil bare fortælle jer anonyme, at i skulle tage jer sammen. Få jer noget selvrespekt!

Kys, kys, kys fra os

Nu er jeg også endelig kommet hjem fra ferie. Hvor er dejigt, at sove i ens dejlige bløde seng igen, have hurtigt internet, vælge mellem alt ens tøj om morgenen, være sammen med veninderne igen og bare slappe lidt mere af. Her er et lille udpluk af nogle af de billeder jeg tog. Hvad synes i om dem?

Forresten Vicii har lige fået instagram, hihi - follow Viciidahl og Amaliefrimann

Hjælp tak

Som mange af jer nok ved tager vi billeder af piger i vores fotostudie. Alle disse piger er så smukke, så fine og så søde. Her et lille udpluk af mine ynglingsbilleder af nogle af disse piger. Hvad synes i om dem? 
Nu er det tid til evaluering. Vi har jo i en måneds tid haft ugentlige emner, hvor vi har lagt et shoot ud. Vi har fået en masse ros og ris, som vi har været meget glade for. Vi har også selv været meget glade for ideen, da det sommetider var udfordrende og tidskrævende. I starten bad vi om jeres mening, hvad i synes om ideen. Nogle synes det var fedt, andre var måske lidt mere negative.  Hvad synes i så nu? 


Nogle af disse shots kan i se her - Sårbarhed - Forskellighed - Ynde - Individualitet - Naturlig 

Home, sweet home

Nu enelig hjemme igen. Hvor har det dog været nogle fantastiske uger i sommerhus. Denne billede bombe er blandt andet hvad det blev til. Jeg har været enorm inspireret af hænder på det sidste, hvilket i også kan se på billederne. Men ellers har jeg bare taget billeder af alt mit hjerte begæret.
Hvad synes i om billederne, gerne ris og ros?

Loppefund og genbrugsguld

Fejø er en ø spækket med tonsvis af små loppemarkeder. Nogle sælger frugt, andre legetøj,møbler, antikke skåle og vaser eller helt tredje gammelt, men skønt tøj. Jeg elsker at tage ud og gå i gaderne på fejø. Hver andet hus har et loppemarkedet stående. Loppemarkederne er så fine, så store, andre så søde og små. Det er simpelthen så hyggeligt, at gå kigge på dem. Mine forældre har aldrig været de store "loppemarkeds fan", så jeg har aldrig måtte gå rundt og kigge på dem, de andre år vi har været afsted. Men i år var jeg rundt og kigge i næsten alle sammen. Her kan i se hvad jeg fandt.   

 Jeg har lang tid ønsket mig sådan nogle kasser. Jeg ser dem på alle blogs, når de viser deres værelser. For første gang jeg så dem har de været i mit hjerte. Jeg måtte eje en. Men jeg har aldrig vidst hvor man fik fat i en. Men en dag, da jeg blev tvunget ud og gå med min hund, i regnvejr, faldt jeg over en af disse kasser på et loppemarked lidt længere nede af vejen. Jeg måtte eje den, og så kostede den kun 50 kr. Da jeg så kom slæbbende hjem med den kasse, og min hund i den anden hånd så min nabo mig. Hun havde åbenbart en del af disse kasser, og forærede mig to mere. Jeg var verdens lykkeligeste pige. Nu skal de snart få en fin plads på mit værelse, så kan i også snart få set en room tour. 

 Åååh, dette lille hæfte faldt jeg over. Den blev solgt for 5 kr i et kæmpe loppemarked. Der var så mange ting, og jeg næsten ikke kunne overskue det. Her solgte de udklædning, legetøj, knager, dametøj, mandetøj, antikke vaser, lysestager, hatte, små biler, og ja jeg kunne blive ved. Der var min kusine, der fandt den, og jeg måtte eje den. Desuden var den jo også enorm billig. 

 Jeg fandt også en masse tøj. Her på billedet ses min lyse skjorte (oppe i hjørnet). Det var min grand tante der solgte den i hendes lille biks, som hun kalder den. Det er en lille skjorte uden ærmer. Den passer mig perfekt, og er også enorm sød. De kostede dog 100 kr, men jeg måtte eje den. På billedet ses også den mest vidunderligeste striktrøje. I kan næsten ikke se den. Men den er bare så pæn, og fin. Jeg fik også købt endnu et par levis shorts til samlingen. Min grand tante har en masse til salg, og jeg få jo rabat så det er enormt billigt. Jeg regner med at jeg købet et par til. Jeg fik også købt disse bukser. Jeg er helt forelsket i farven. Jeg fik også købt noget maling. Det var overhoved ikke brugt, og kostede kun 10 kr. Så det var lidt af et røverkøb. 

 Denne vidunderlige skjorte er også en del af mine gardarobe nu. Jeg har før haft en af disse slags skjorter før. Men den er desværre blevet pist væk. Skjorten er af fantastisk kvalitet, og er dejlig varm. Den er bare lidt for stor til mig. Men for 75 kr kune jeg ikke lade den stå der på loppemarkedet helt alene. Jeg glæder mig til at få den brugt til efteråret, eller når det bliver en smule koldere.  

Ja, og dette vejskilt. Hvad skal jeg sige. Jeg er helt pladask forelsket i det. Min nabo har haft det til salg lige siden jeg kom. Da jeg så det første gang var jeg helt solgt, og jeg måtte eje det. Min forældre synes jeg var fuldkommen åndsvag, og i starten synes de det var spild af penge. De sagde jeg skulle vente med at købe det. Hver dag var jeg henne og se om skiltet stadig var der. Faktisk flere gange dagligt. En dag til skræk var det væk. Først blev jeg tosset på mine forældre, og jeg hentede dem straks.  Men det viste sig så at skiltet bare havde flytte plads. Her i går købte jeg det for 150 kr. 


Hvad synes i om min køb, og mit vejskilt?  

Tomhed

Tomhed er ugens emne. Hvad synes i om billedet, og fortolkningen af emnet?